Nogle af de problematikker jeg ofte møder er:
Konflikter i familien, med forældre eller søskende
Konflikter med venner
Følelsen af at være udenfor
Depression/Tristhed – ofte uden at vide hvorfor
Ensomhed
Stress
Angst
Mange unge oplever i dag et pres for at skulle præstere. Både i forhold til skole, forældre, venner og på sociale medier. Jeg møder i mine samtaler mange unge, der ikke føler, at de kan leve op til det, de tror alle andre kan. Unge som er skamfulde over sig selv og som ikke tør tale med andre om det.
Jeg er optaget af, at vi sammen prøver at forstå, hvad det er, du ikke trives med, og hvad det betyder for den måde du ser dig selv på. Vi vil også have fokus på, hvordan du kan blive klogere på at lytte til dine egne erfaringer om, hvad der er vigtigt for dig.
Ungesamtaler kan være individuelle samtaler eller samtaler, hvor der deltager en forælder eller andre vigtige personer i dit liv.