Værdigrundlag

Ordet ’narrativ’ betyder historie eller fortælling. Den narrative terapi bygger på en forståelse af, at fortællinger er den ramme vi bruger til at skabe mening i verden og forstå os selv. Det er med andre ord, de fortællinger vi har om os selv, der er bestemmende for hvem vi er.

Den narrative terapi fokuserer på vores identitet, værdier og drømme for livet. Den er optaget af at hjælpe mennesker til at blive mere bevidste om deres værdier, fordi det vil gøre dem i stand til bedre at tackle problemer i livet. Det bliver kort sagt meget tydeligere, hvordan man kan gøre noget ved et problem, når man ved, hvor det er, man gerne vil hen.

Narrativ terapi er optaget af at hjælpe mennesker til at blive opmærksomme på, hvordan de selv kan gøre en aktiv forskel i deres eget liv, frem for at opleve sig som passive ofre. Derfor vil mange spørgsmål fokusere på, hvordan personen har klaret problemet i en given situation. Formålet med den type spørgsmål er at hjælpe personen til at få øje på hvordan han/hun allerede har håndteret problemet, så han/hun kan gøre mere i forhold til at håndtere problemet næste gang det dukker op.

Som narrativ terapeut er jeg er optaget af at kaste lys på nogle af de fortællinger, der ikke så ofte bliver fortalt. Mange af de mennesker jeg møder har nogle meget negative historier om sig selv. Historier, der kan føre til at de ikke bryder sig om sig selv, ikke ser noget godt i fremtiden eller ikke ser at de har muligheder for at gøre noget ved et problem. Ved at undersøge andre historier end ’problemhistorierne’ bliver det muligt at få et mere nuanceret billede af, hvem de er og hvad der er vigtigt for dem.

At arbejde med narrativ terapi betyder også at jeg som terapeut forsøger at være åben om hvad jeg gør, og hvorfor jeg gør det. At du kan stille mig alle de spørgsmål du har lyst til, omkring hvad vi laver og hvorfor vi gør tingene på den måde vi gør. Jeg er også åben overfor at svare på spørgsmål om, hvem jeg er som person, hvad jeg har af personlige erfaringer med de temaer vi taler om, osv.

Systemisk terapi bygger på en forståelse af, at problemer opstår og opretholdes i systemer. Et system kan f.eks. være et par, en familie eller nogle kolleger. Det bliver derfor vigtigt at inddrage de personer, der er en del af problemet i samtalerne, for at undersøge hvordan de sammen er med til at opretholde problemet og hvordan de sammen kan løse det. Det er med andre ord ikke interessant at placere skylden et bestemt sted, men derimod at undersøge hvilke mønstre og samspil, der er med til at opretholde problemet og hvilke tanker og handlinger der skal til for at løse det.

Inden for den systemiske tænkning tager man også udgangspunkt i at der er mange måder at forstå verden på og at der ikke er én måde, der er mere sand end andre. Det betyder også, at der ikke er én rigtig måde at forstå og løse et problem på, men at løsningen forhandles i systemet

Den systemiske tænkning er optaget af sproget. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi taler om tingene. Vores måde at beskrive problemet på, er samtidig med til at skabe dem (prøv f.eks. at tænke over hvilken forskel det får for dit syn på en person om du synes han er selvoptaget eller om han er én, der higer efter andres anerkendelse). Derfor vil en del af samtalerne måske også komme til at handle om at beskrive problemet på nye måder fordi det giver mulighed for at forholde sig anderledes til problemet.

I den kognitive terapi er man optaget af, hvordan tanker, følelser og handlinger påvirker hinanden. Jeg henter bl.a. inspiration fra den kognitive terapi, når jeg møder mennesker, der lider af angst. Den kognitive forståelse af angst bygger på ideen om, at vi ofte vil forsøge at undgå angsten, når vi oplever den. Det betyder at vi begynder at tage en række forholdsregler for at sikre os imod at angsten ikke kommer igen. I mange tilfælde kan det være hensigtsmæssigt. Nogle mennesker oplever angst selvom de ikke er i fare og vil begynde at holde sig væk fra steder eller situationer, der bliver forbundet med angsten. Det kan i nogle tilfælde blive meget begrænsende.

Ud fra en kognitiv forståelse er det vigtigt at undersøge og udfordre angsten for at give personen en oplevelse af, at de kan få den til at klinge af uden de normale ritualer.

 Cand. psych. Maria Lykke, Suomisvej 2, st.th., 1927 Frederiksberg C, tlf. 27115570, email [email protected]marialykke.dk